Udengrund1 foto_ Paw Friis.jpg

Udengrund: Tomme Pladser

Udengrund slipper debutalbum den 29. september. En langspiller med dansksproget provinsrock.

Udengrund debuterede sidste år med EP’en Pludselig Sidder Du Her og høstede stor anmelderros for deres opdatering af dansk rock. Nu er bandet fra Silkeborg klar med deres første langspiller, Tomme Pladser, hvor de fem medlemmer fortsat dyrker den solide bund, det gode riff og aldrig underkender enkeltheden.

Med støjende guitarer, støvede trædeorgler og et hjerte med noget på brænder bandet fedtet af øresneglen og udfordrer lytteren til at tage stilling. Tomme Pladser er indspillet på et loft ude på landet, med udsigt til marker og endnu et motorvejsbyggeri. Der er plads til fejl, og der er plads til larm. Instrumenterne er håndspillede og en blanding af ting, du kan få stød af og noget, du kan slå dig på. Men blandt de skrigende diskanter og buldrende bunde, finder lytteren et diskret klaver eller messende kor at nyde i et roligt øjeblik. Udengrund kalder det selv for dansksproget provinsrock.

Bag lyrikken står Kasper Malling. Han vender blikket mod personlig stagnation og fyr- reårskriser på MODLYS OG STØV: I mangel af eventyrlige dage blændet af modlys og støv / der gør jeg alt for at glemme hvad jeg plejede at øve

...og skoser på TANDLØS HUND indadvendthed og manglende omsorg i Danmark anno 2017: Ja lige her / er det eneste, vi sælger, vores eget værd / mens vi rasler med de sabelkrumme tæer / og det eneste vi ved det er, vi ikke vil ta’ dine sorger nær.

På Pludselig Sidder Du Her demonstrerede Udengrund evne og vilje til at bruge deres tekster til andet end lette rim og navlepilleri. Dette virker endnu mere udtalt på Tomme Pladser: ”Mennesker sulter, flygter og dør, og imens synger vi sange om gode røve, champagne og natklubber. Det skal der selvfølgelig være plads til, men jeg synes ikke, vi bruger nok krudt på at synge om det, der burde være bedre. Det prøver jeg,” siger tekstmand og sanger Kasper Malling.

Tomme Pladser udkommer på cd og alle digitale platforme fredag den 29. september 2017.

Anmelderne om Pludselig Sidder Du Her:

***** (5/5) Bands of Tomorrow Den dansksprogede rock (har) fået et glimrende moderne pejlingspunkt i denne EP.

***** (5/6) GFR Udengrund (har) banket en stærk debut EP sammen.

***** (5/6) Midtjyllands Avis Rock på dansk på friske flasker.

Facebook 

 

Releases

Tomme Pladser

Tomme Pladser